Skab relationer på tværs af generationer
Sommetider kan skæve match skabe helt nye relationer til glæde og gavn for alle. Kender du et fællesskab, der kunne blive en del af et nyt fællesskab til glæde for flere?
Det kunne f.eks. være:
- at få en skoleklasse til at skrive breve fra deres sommerferie til de ældre på
plejehjemmet, eller til dem, der har eller gerne til have en besøgsven. - at kirkens, skolens eller musikskolens børnekor jævnligt synger eller øver på det lokale
bosted eller plejehjem. - et samarbejde mellem skole og plejecenter, hvor børn kan få en læseven på
plejecentret. Børnene kan læse højt for de ældre, og på den måde øve at læse – og læse
højt, og de ældre får læst højt. Og der er mulighed for at skabe venskaber på tværs af
alder. - at kirken eller kommunen inviterer en skoleklasse til at komme og læse deres stile/
historier op i ældrecafeen. Eller inviterer børnehaven til at komme på besøg nogle
gange. - at skolen eller nogle af holdene på kulturskolen og kommunens aktivitetscenter
for ældre arbejder sammen om at lave en udstilling eller forestilling om f.eks. min
barndom/din barndom, mit børneliv/dit børneliv, min yndlingsleg/din yndlingsleg.
Overvej om der er behov for et tredje bindeled, der kan hjælpe med koordinering etc. undervejs. Det kan måske være et medlem af Y’s Men, en frivillig hos Røde Kors, eller dig, som kan se muligheder i sådan et fælles projekt, og de relationer det helt naturligt vil skabe.