Skab fysiske rammer, der lægger op til at møde nye mennesker
Er der steder i jeres by/lokalområde, der fremmer mødet mellem mennesker? Eller kan I skabe det?
Tidligere kunne man som barn gå ud på vejen, hvis man gerne ville lege med andre. Eller ned på fodboldbanen, for så var der andre børn, der gerne ville spille. Og man talte med andre på vej hjem ved et stoppested eller i bussen. I dag er leg ofte styret af aftaler, planlægning og tider, og ventetiden ved bussen foregår ved at stirre ned i en telefon. Er der mulighed for at gøre noget hos jer, der lægger op til, at man snakker med og måske ligefrem leger med nye mennesker. Nogen man ikke plejer at lege med, eller som man måske slet ikke kender. Eller et sted, hvor man bare kan dukke op, hvis man mangler nogen at lege med? Eller noget, der signalerer, at man gerne vil have selskab, snakke med nogen, man ikke kender, lege med nye eller lignende?
I kan måske finde inspiration i nogle af de ideer, man har prøvet af andre steder og til andre målgrupper:
Nogle skoler har indført en rød bænk i skolegården, som man kan sætte sig på, hvis man gerne vil have nogen at lege med. Børnene siger selv, at så er det nemt at se, om der er nogen, der gerne vil være med, og at de selv ved, hvor træls det er at være udenfor, så de er opmærksomme på at invitere med ind i legen, hvis der sidder nogen på bænken.
I Storbritannien har de eksperimenteret med ”Chatty benches” – bænke på togstationer med et skilt, der fortæller, at dem, der sidder her, er åbne for samtaler med fremmede. Der er også lavet forsøg med ”chatty busses” og ”chatty cafés”, hvor man sidder et sted, der signalerer, at man gerne vil tale med andre.
I Danmark har Espressohouse et CupTogether-initiativ, hvor du med den kop, du får din kaffe i, kan signalere, at man gerne må sætte sig og snakke med dig. Og DSB har forsøgt sig med en samtalekupé.
Som en del af projektet ”Mangfoldige fællesskaber”, hvor Nørrebro Vænge i samarbejde med Ensomme Gamles Værn har arbejdet med udvikling af beboerdrevne fællesskaber, er der bl.a. blevet inviteret til kaffe, hvor den rød- og hvidternede dug blev lagt ud, og man kunne komme og få en kop kaffe og en sludder med naboen. En lille fælles byhave blev en realitet, fordi en beboer gerne ville dele sin kærlighed for planter. Og børnefamilier mødtes på et aftalt tidspunkt til afslappet og uformel leg og samvær på den fælles græsplæne.