Fællesskabsdag eller fællesskabsguide
Gå sammen på tværs af byens foreninger, institutioner, organisationer etc. og inviter til fællesskabsdag, hvor I præsenterer, hvilke fællesskaber man kan blive en del af i jeres område. Det handler ikke om at hverve nye medlemmer til noget bestemt, men om at skabe relationer og invitere ind i de fællesskaber, der er lokalt og på den måde give folk mulighed for at finde det fællesskab, der passer til dem.
Hold en fællesskabsdag
En fællesskabsdag er en måde at præsentere områdets fællesskaber på, så barrieren bliver lidt mindre, end hvis man selv skal kontakte en forening eller lignende for at høre, om man må prøve at være med. Samtidig viser det bredden i områdets fællesskaber, så man bliver opmærksom på de fællesskaber, man ikke kender i forvejen, og som det ikke er sikkert, man selv ville finde, og måske er det netop i et af de fællesskaber, man finder sit fællesskab. Og endelig er en fællesskabsdag med til at sætte fokus på, at her hos jer vil I gerne have alle med i et fællesskab.
Om det er en lørdag formiddag eller en hverdags-eftermiddag eller -aften, hvor nogle af byens fællesskaber alligevel er samlet, er ikke så vigtigt. Find det tidspunkt, der passer bedst for jer, og hvor flest mulige af byens foreninger, institutioner, organisationer etc. har mulighed for at være med.
Beslut jer for, om fokus er på fællesskaber for børn, eller I vil udvide med fællesskaber for alle aldersgrupper eller på tværs af aldersgrupper.
Det er allerbedst, hvis det er muligt at give en smagsprøve på, hvad man laver i de forskellige fællesskaber. Måske er det endda muligt selv at prøve en aktivitet, eller bare møde nogle af de andre, der er med i fællesskabet. Så er barrieren allerede lidt lavere, hvis man beslutter sig for at blive en del af et af fællesskaberne.
Husk at invitere så bredt som muligt til dagen, så alle bliver opmærksomme på muligheden. Få skolen, lokale butikker, lægehuset og lokalavisen med på at fortælle om fællesskabsdagen, og brug områdets sociale medier. Det kan også være, I i stedet kan komme til børnene med en fællesskabsdag. Snak med SFO’en, om byens tilbud til børn må stå for aktiviteterne en eftermiddag, så børnene i SFO’en alle sammen har mulighed for at se, hvad de kan blive en del af. Husk også at invitere dem, som ikke går i SFO – måske kan I samarbejde med skolen om det?
Eller kan man invitere til en eftermiddag/aften, hvor man kan komme med rundt og møde de forskellige fællesskaber i byen/området? Så går man sammen med en voksen i en gruppe og besøger spejderne (og er med til en kort aktivitet), besøger, fodbold (og er med til en kort aktivitet) etc. Arbejd med at lægge det den dag, hvor der er flest foreninger/ organisationer, der i forvejen mødes. Eller skal det hos jer være en hel uge, hvor man kan se, hvilke fællesskaber man besøger de enkelte dage, og så kan man komme den dag, hvor der er fællesskaber, man gerne vil besøge? Det giver især mening, hvis I er en by eller et område med mange muligheder.
Lav en fællesskabsguide
I kan også lave jeres egen fællesskabs-guide (eller overblik over fællesskaber). Find evt. inspiration hos Ringsted Kommune på faellesskabsby.dk/find-faellesskab. Tjek inden om jeres kommune allerede har et tilbud, som I kan bruge eller tage udgangspunkt i i jeres by/bydel/område. www.socialkompas.dk og www.findaktiviteter.dk tilbyder allerede et overblik nogle steder, ligesom nogle kommuner har en liste over fællesskaber på deres hjemmeside.
En fællesskabsguide eller fællesskabs-ambassadør er også et initiativ, man eksperimenterer med både nogle steder i Danmark og i udlandet, og som også er et af initiativerne i handlingsplanen. Det er ofte en ansat typisk i kommunalt regi, men i England har man også afprøvet at vejlede almindelige borgere i at spotte ensomhed og videreformidle kontakt til en fællesskabsguide. Måske skal I eksperimentere i mindre skala med at have jeres egen lokale fællesskabsguide, eller kontakte kommunen for at høre om mulighederne for et samarbejde? Helt grundlæggende handler det bare om at hjælpe med at matche lokale tilbud og behov hos den enkelte.
Det kan næsten virke for simpelt og selvfølgeligt at præsentere de fællesskaber, der i forvejen er i byen/området, men udover det helt praktiske med at gøre det lettere for andre at få øje på mulighederne, så er det i høj grad med til at fortælle historien om, at hos jer vil I gerne have alle med i områdets fællesskaber. Og det er en fortælling, der er brug for hele tiden at fortælle både til jer selv, så I husker at tage godt imod nye, og til nye, så de tør være med, selv om de synes, det er svært.
Fokusområde 4: Styrk brobygning og adgang til positive fællesskaber og relationer
Mange af os finder selv vej til positive fællesskaber, men står man i en sårbar eller udsat livssituation, eller lever med et handicap eller en sygdom, eller bare har dårlige erfaringer med fællesskaber, kan der være brug for hjælp til at komme i gang. Det kan være gennem særligt målrettede netværkstilbud, hjælp til at komme godt i gang med foreningslivet eller personlig social støtte som f.eks. en besøgsven eller en mentor. Samtidig skal vi mindske de barrierer, der i dag kan stå i vejen for, at mennesker i sårbare og udsatte positioner, fra minoritetsgrupper eller med handicap reelt kan deltage i og få glæde af fællesskaberne. F.eks. ved at fjerne fysiske barrierer for at deltage ved at gøre det muligt at betale kontingent til sportsklubben eller ved at have en at følges med, så man føler sig tryg sammen med nye fremmede. Her kan civilsamfundet blive bedre til at inddrage minoritetsgrupper blandt både deltagere og frivillige, f.eks. mennesker med handicap, etniske minoritetsdanskere og LGBT+-personer.
Fra ”National handlingsplan mod ensomhed” udarbejdet af Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed, som består af mere end 130 forskellige aktører – se mere på sammenmodensomhed.dk