Samarbejdsøvelser
Hvorfor
Der skal krop på. Vi skal mærke, at det er federe at være sammen end altid at være alene. Det handler om, at vi mestrer noget sammen. At vi oplever, at vi lykkes med noget, fordi det vi kan, når jeg er sammen med andre, kan jeg ikke alene!
Øvelsen går ud på, at børnene skal løfte et toiletrør ud fra en cirkel, uden at træde ind i cirklen.
Beskrivelse
- Inddel børnene i grupper af 4-5 personer. Sæt dem sammen, så de ikke er sammen med dem, de plejer at være sammen med.
- Lav en stor cirkel pr. gruppe. Stil toiletrøret midt i cirklen, så man ikke kan nå det uden at træde ind i cirklen.
- Hver gruppe skal nu få toiletrøret ud af cirklen uden at træde ind i den.
- Lad børnene selv prøve kræfter med opgaven først. Hjælp dem, hvis du kan høre, de begynder at have svært ved at samarbejde om at finde en løsning.
Løsning
Hvis børnene binder snorene i elastikken, og tager fat i hver sin snor, kan de udvide elastikken og løfte den ned over toiletrullen ved forsigtigt at trække i snorene. Når elastikken er kommet ned over toiletrøret, slækker alle lidt på deres snor, så elastikken strammer omkring røret, og så kan børnene i samarbejde løfte toiletrøret ud af cirklen.
Hvorfor
Børnene er nødt til at samarbejde for at kunne løfte paprøret ud af cirklen, da man ikke kan løfte det ud alene. Og så øver de at lytte til hinanden og sætte sig ind i hinandens tankegang for at finde en løsning.
Materialer
Paprør fra toiletrulle
Elastik
5 stykker snor/garn
Reb til at lave en cirkel (hvis du ikke kan tegne på jorden)
Diverse materialer du lige har i nærheden, hvis formål alene er at forvirre børnene om, hvad de skal bruge
Tag to lange brædder og sæt stropper/reb som en række stropper på brædderne, så man kan sætte sine fødder ind i dem. Lav plads til 3-5 personer alt efter bræddernes længde. Lad børnene øve sig i at gå på de lange ski sammen.
Hvorfor
Det kræver masser af samarbejde og god kommunikation at løfte, bevæge og sætte sine fødder samtidig. Og så er det svært ikke at grine, når man - formentlig – vælter.
Materialer
Lange ski á to lange brædder med stropper/reb sat fast, så man kan stikke fødderne ind i dem.
Hvert hold skal have to kasser, som kan holde til, at de står på dem. Hele holdet skal – med lidt samarbejde – kunne stå på én kasse. Holdene skal nu ”løbe” stafet mod hinanden ved at stå på den ene kasse, mens de flytter den anden kasse foran, hopper fra den ene til den anden kasse og flytter igen den bagerste kasse foran. På den måde kan de komme fremad uden at røre jorden. Hvis man falder ned, skal man starte forfra.
Stafetten kan også laves med aviser, hvis man ikke har adgang til kasser. Så kræver det bare lidt mere af dig at holde øje med, om de bliver inde på aviserne, og det kræver ikke helt samme balance og samarbejdsevner af børnene. Stafetten kan også laves med stole, men så skal de være meget stabile, så de ikke vælter med børnene.
Hvorfor
Alle er nødt til at arbejde sammen og være opmærksomme på og hjælpe hinanden, hvis det skal lykkes for alle at blive stående på den ene kasse, mens man flytter den anden kasse.
Materialer
2 solide kasser a la mælkekasser pr. hold (alternativt aviser eller stole)
Vend avisen Del børnene i grupper af 2-4 personer (alt efter avisens størrelse). Giv hver gruppe en avisside. Hele holdet skal nu stille sig op på deres avisside, og så skal de vende avissiden om, uden at nogen træder uden for avisen.
Hvorfor
Man er nødt til at hjælpe og støtte hinanden, hvis det skal lykkes.
Materialer
Aviser
Sæt børnene sammen to og to. Den ene skal have bind for øjnene. Den anden skal føre sin makker hen til et træ, som han/hun nu får lov til at kramme og føle på (men ikke se). Bagefter bliver man ført sikkert tilbage til udgangspunktet. Man må nu tage bindet væk fra øjnene, og prøve om man kan finde frem til det træ, man krammede. Bagefter bytter de to roller.
Før børnene går i gang, er det en god ide at fortælle lidt om tillid, og at nu har de ansvaret for at passe godt på den, der ikke kan se noget.
Har I ikke lige en skov i nærheden, så find noget andet, der mærkes ens, men som der alligevel er lidt forskel på. Det kan f.eks. være bøger, bamser eller redskaber i en sandkasse.
Hvorfor
Det kræver tillid til hinanden at blive ført afsted med bind for øjnene. Og det kræver opmærksomhed på den anden at føre en afsted, som har bind for øjnene. Samtidig er der en motivation til at passe godt på hinanden, fordi man bagefter selv skal igennem det samme – og det er ikke så sjovt at bryde tilliden til en, man lige bagefter selv skal stole på og være afhængig af. Og så er det bare dejligt at kramme træer.
Materialer
Tørklæder/bind til at have for øjnene
Et sted med træer
Del børnene i to hold. Vælg et afgrænset område som bane (banen må gerne være ret stor, hvis I er mange). Sæt tre mælkekasser på jorden forskellige steder på banen. Det gælder nu for holdene om at score mål i en af mælkekasserne ved at kaste med bolden. Begge hold kan score i alle kasser, men kan må ikke score i den samme kasse to gange i træk. Og man må ikke flytte sine fødder, når man har bolden. Man er derfor nødt til hele tiden at kigge op, kaste til hinanden og flytte sig godt for hinanden, hvis man vil have bolden til at bevæge sig, og komme tæt på en mælkekasse, så man kan score mål.
Hvorfor
Mælkekassebold er et boldspil, der sætter en stopper for dem, der altid går solo, eller kun vil spille til bestemte og ikke ”de dårlige”. Man kan nemlig kun vinde i mælkekassebold, hvis man samarbejder.
Materialer
3 mælkekasser (eller solide papkasser)
1 bold
Marker en stor firkant på jorden. Sæt børnene sammen to og to. Den ene skal være radiobil og have bind for øjnene. Den anden skal styre sin radiobil. Alle radiobiler skal være inde i firkanten, og alle, der styrer en radiobil, skal stå uden for firkanten. Det gælder nu om at styre sin radiobil rundt på banen (firkanten), uden at radiobilerne støder ind i hinanden. Man styrer radiobilen med sin stemme. Bagefter bytter man, så dem, der var radiobiler, nu skal styre og omvendt.
Man kan også lave en rute a la en labyrint, som radiobilerne skal igennem. Eller man kan lave felter på banen, som eksploderer, hvis radiobilen kører hen over dem a la minestryger eller sænke slagskibe.
For de avancerede kan man i stedet lege fangeleg, hvor alle dem uden for banen skal guide deres makker inde på banen til ikke at blive fanget. Der er en, der er fanger (og som også har bind for øjnene og bliver guidet af sin makker uden for banen). Hvis man bliver fanget, er man den nye fanger.
Hvorfor
Det kræver tillid til hinanden at blive guidet med bind for øjnene. Og det kræver opmærksomhed på den anden at føre en afsted, som har bind for øjnene. Og så er det bare virkelig sjovt, især når man bliver så god til det, at man skruer lidt op for tempoet. Samtidig er der en motivation til at passe godt på hinanden, fordi man bagefter selv skal igennem det samme – og det er ikke så sjovt at bryde tilliden til en, man lige bagefter selv skal stole på og være afhængig af
Materialer
Tørklæder/bind til at have for øjnene
Noget til at markere banen, f.eks. reb, kridt til at tegne på jorden eller lignende, alt efter hvor du laver banen
Tegn eller lav et stort kvadrat, som du deler i fire lige store felter. Der skal være en fanger i hvert af de fire felter. Fangerne må kun være i deres eget felt. Alle andre må bevæge sig på tværs af de fire felter, men skal blive inden for kvadratet. Hvis man bliver fanget, sætter man sig i hjørnet af det felt, man blev fanget i (lige uden for banen). Fangerne kan med fordel samarbejde om at fange, så man ikke bare kan smutte over i et andet felt, og så være uden for fangerens rækkevidde. Når alle er fanget, starter en ny runde med nye fangere.
Hvorfor
Det giver fællesskab at lege sammen. Samtidig er fangerne nødt til at samarbejde, hvis de vil fange alle deltagerne. Og deltagerne er nødt til at kigge op og holde øje med både fangere og de andre deltagere for ikke at støde ind i hinanden i det kaos, der meget hurtigt kan opstå i denne leg.
Materialer
Kridt (eller lignende) til at tegne banen
Fyld en spand med vand (gerne helt op til randen). Der skal være en lille kant i toppen af spanden, så et reb kan gribe fat i spanden. Del børnene i hold af 4 eller 6 personer. Hvert hold får nu et reb pr. person og skal sammen finde ud af, hvordan de kan flytte spanden med vand fra et punkt til et andet – uden at røre ved spanden. Mål hvor meget vand, der er tilbage i spanden, når de er nået frem. Det gælder om at have mest muligt vand i spanden, når de når frem.
Løsning
Børnene kan gå sammen to og to om to reb. Hvis de tager enden af et reb i hver hånd, kan de lægge rebene rundt om spanden. Når alle rebene er lagt om spanden, og evt. snoet rundt for at skabe bedre stabilitet, kan de forsigtigt løfte i rebene, så spanden følger med. Jo længere reb, desto sværere.
Hvorfor
Først er holdet nødt til at samarbejde for at finde en god løsning på opgaven. Og dernæst er de hele tiden nødt til at holde øje med hinanden og korrigere for hinanden, når de skal løfte spanden, for ellers tipper den – eller falder.
Materialer
En stor spand med en kant i toppen
Vand
1 reb pr. barn